Fleggard Open afholdes i år for 6. gang den 12 & 13 december 2020.
Trods sine kun 6 år på kalenderen har stævnet allerede etableret sig blandt de største stævner i landsdelen. Allerede i 2. sæson rundede vi 300 deltagere og sidste år var vi omkring 330 deltagere. Stævnet afvikles i 2 haller som ligger lige ved siden af hinanden.
Det er vores målsætning at stævnet skal være af meget høj kvalitet og dermed stikke lidt op i landskabet. Derfor sker der også mange spændende ting under stævnet som ikke ses ved andre stævner i Danmark. Her i 2020 afvikles stævnet den 12 & 13 december. Der spilles på i alt 16 baner.
Se indbydelsen her – Indbydelse 2020
Se vores Flyer her – Flyer
Der er store flotte pokaler til alle vindere.
Igen i 2020 har vi med hjælp fra vore sponsorer, Fleggaard, RSL, Intersport, Viktor Axelsen m.fl. fået mulighed for at kunne udlodde en række meget attraktive lodtrækningspræmier under stævnet.
Vi udruller klubbens 2 TV-baner. Vi tilstræber at afvikle så mange finaler som muligt på disse baner.
RSL vil være med en stand hele weekenden med en masse gode tilbud. (Ikke i 2020 pga. Corona)
Klubbens faste opstrenger er ligeledes i hallen hele weekenden, så er uheldet ude er hjælpen nær.
Den lokale ungdomsklub som ligger i direkte forlængelse af hallen vil være åben under hele stævnet og her er der mulighed for afslapning og hygge mellem kampene. Der kan spilles bordtennis, billard, wii, airhockey mm. (Ikke i 2020 pga. Corona)
